En sætning er en grundlæggende enhed i tekster. Den består normalt af et udsagnsled (verbal), et grundled (subjekt) og et antal andre led.
Man skelner imellem:
Det er tit vigtigt at kunne se hvilken sætningstype der er tale om for fx at kunne sætte grammatisk baserede kommaer korrekt.
På nogle sprog (heriblandt dansk) er de to slags sætninger opbygget forskelligt idet der er forskellige krav til rækkefølgen af de enkelte sætningsled. Dette kan - af indfødte talere af sproget - bruges som en hjælp til sætningsanalysen.
Her er et eksempel:
| [1] | Hvis du kender ham, skal du sige til. |
| [2] | Du skal sige til hvis du kender ham. |
Der er i begge tilfælde en helsætning som indeholder en ledsætning ("hvis du kender ham") som et adverbialled.
Nogle vil måske efter at have fundet de to sætningers udsagnsled ("kender" og "skal") være i tvivl om hvilket af dem som tilhører ledsætningen. Så kan man udnytte et implicit kendskab til de danske ledstillingsregler ved at indskyde et "ikke" i begge sætninger:
| [1a] | Hvis du ikke kender ham, skal du ikke sige til. |
| [2a] | Du skal ikke sige til hvis du ikke kender ham. |
Det gælder nemlig på dansk (men med enkelte undtagelser!) at centrale adverbialer (og herunder altid "ikke") kommer efter udsagnsleddet i helsætninger, men før udsagnsleddet i ledsætninger. Derved kan man se at "hvis du kender ham" i begge tilfælde er ledsætningen, hvorfor der skal være komma efter "de nye kommaregler" i eksempel 1, men ikke i eksempel 2.
(BJ)