Et dionym er et ord, som optræder med to eller flere forskellige betydninger på samme tid i sproget. Her falder det ind under betegnelsen "homonymer" (ord med samme form, men forskellig betydning). Der vil ofte være tale om ord, der oprindelig har haft én betydning, som dele af befolkningen så stadig opfatter som den korrekte, og betydningerne vil ofte være modsatrettede.
Dionymet er også karakteriseret ved at brugeren kun kender og anvender ordet i en af betydningerne - hvorfor ordet kan give anledninger til misforståelser brugere imellem.
Et dionym kendes også ved, at man ikke eller kun med vanskelighed kan gætte sig til ud fra konteksten, hvilken betydning ordet bruges i. Her adskiller dionymet sig fra andre homonymer (fx "må" og "må", hvor betydningen "have lov til" eller "være nødt til" vil fremgå tydeligt af konteksten).
Udover dionym er udtrykkene "pendulord", "skizonym", "antagonym", "kontronym" og "dobbeltord" også blevet anvendt om fænomenet. Hverken terminologi eller definition ligger helt fast.
De følgende ord har været behandlet i dk.kultur.sprog. De er efterfølgende blevet slået op og "verificeret" som værende typiske eksempler på ord, som store grupper af befolkningen er uenige om betydningen af. (Kilder: Erik Hansen "Rigtigt dansk" 2. udgave 1993, Hans Reitzels forlag, og Pia Jarvad "Nye ord 1955-98", 1. udgave 1999, Gyldendals Forlag). Ældste betydning er nævnt først.
(Fra tysk "angeblich")
Betydning 1: efter hvad der siges.
"Han er angiveligt rejst her til morgen" = man siger at han er
rejst, men jeg ved det ikke 100%.
Betydning 2: påviselig, som
kan bevises. "Der er angiveligt svindlet med regnskaberne" = jeg
garanterer for at oplysningerne er sande.
(Betød oprindeligt "udgift". Findes i dag kun i udtrykket "på
bekostning af", som bruges i to forskellige betydninger:)
Betydning 1: til ulempe for. "Fysik og matematik har fået flere
timer på bekostning af dansk" = færre dansktimer.
Betydning
2: til fordel for. "Fysik og matematisk må nu indskrænke på
bekostning af dansk" = flere dansktimer.
(Fra la Fontaines fabel om den velmenende, men uheldige bjørn
der ville jage en flue væk fra sin herres ansigt ved at lange
fluen en med en stor tung sten og dermed påførte den stakkels
mand et fatalt kraniebrud).
Betydning 1: en tjeneste man
helst ville have været foruden = på trods af din gode vilje
gjorde du mere skade end gavn
Betydning 2: en tjeneste man er
glad for = det du har gjort for mig er en stor hjælp.
Betydningsforskydningen forklares med bjørnens nyere status som
nuttet og ufarligt legetøjs- og tegneseriedyr (teddybjørn, Peter
Plys).
(Fra tysk: vervorteilen).
Betydning 1: give for lidt.
"Børnene delte en pose Matador Mix og som sædvanlig blev stakkels
Bertel forfordelt" = han fik mindre end de andre.
Betydning
2: give for meget. "Børnene delte en pose Matador Mix og som
sædvanlig blev den forkælede Bertel forfordelt" = han fik mere
end de andre.
Forklaring: I tysk kan man se grundordet
Vorteil = fordel. Den ældre, oprindelige tyske betydning kan ses
i Luthers bibeloversættelse, hvor det betyder noget andet end
det, de tyske hjemmelsmænd tror (sådan som jeg forstår deres
udlægning), idet ordet ofte står i sammenhæng med snyderi og
bedrageri, altså at man snyder eller bliver snydt (fx Paulus'
brev til Thessalonikerne, 4,6). Betydningen ligger altså meget
nær ved "forfordele negativt". Man har i øvrigt på tysk
ord"parret" bevorteilen = favorisere, begunstige, - over for
benachteiligen: behandle dårligere end andre, forfordele
negativt, diskriminere. I begge verber er grundordene Vorteil og
Nachteil tydelige for sprogbrugeren. Men på dansk har
accentflytningen fra forFORdele > FORfordele bevirket, at vi
snarere ser roden som forDEle (altså tysk verteilen), og det
giver vel anledning til betydningsændringen. (PEJ)
Ordene "forrige" og "næste" falder ikke 100% ind under definitionen på dionymer, men opfattes så forskelligt, at ordet kan svække den sproglige præcision. Forrige betyder altid noget, der i tid ligger forud for nu. Men hvor længe? Forrige torsdag kan betyde "sidste torsdag" men bruges også i betydningen "torsdagen før sidste torsdag". Forrige år er for nogle (i år 2001) lig med år 2000, mens andre mener år 1999. Næste opfører sig på samme måde. "Næste stoppested" kan være første gang bussen holder - men kan også betyde "anden gang bussen holder". "Næste tirsdag" kan være nu på tirsdag - men kan også betyde tirsdagen efter førstkommende tirsdag.
Betydning 1: lidt over. "Denne Arne Jacobsen-stol koster godt
100 kr" = en hundredekroneseddel plus lidt mere.
Betydning 2:
lidt under. "Denne Kaare Klint-stol koster godt 100 kr" = du får
penge tilbage på en hundredekroneseddel.
Forklaring: Godt og
knap(t) er gamle betegnelser som har med mål at gøre. En god
skæppe/alen/pot = en skæppe hvor der er mere i, en alen der er
længere end den skal, en pot der er større end den skal; en knap
skæppe/alen/pot = en skæppe hvor der er for lidt i, osv. Et godt
mål = et mål der er for stort; et knapt mål = et mål der er for
lille. 10 tønder øl i godt mål betyder at tønden er større end
den skal være; 10 tønder øl i knapt mål betyder at tønden er
mindre end den skal være. Deraf har man så brugt godt og knap(t)
til at betegne mængder der er henholdsvis over og under den
aftalte mængde, og i videre forstand at der er mere end eller
mindre end en vis mængde. (TT)
Betydning 1: modsige, søge at hindre.
Betydning 2: komme
venligt i møde.
Betydningsforskydningen forklares med
påvirkning dels fra udtrykket "at gå i møde", dels fra ordet
"imødekomme", som begge er positive i deres betydning.
(Fra nedertysk "Laps" = tåbeligt menneske, besl.m. tysk
"Laffe" = nar)
Betydning 1: mand der er overdrevent elegant i
sin påklædning . " Den amerikanske forfatter Tom Wolfe ligner en
rigtig laps i sin hvide silkehabit".
Betydning 2: mand der
er sjusket i sin påklædning. "Studieværten var selv et studie i
forfald: En laps med nusset t-shirt og store uklædelige huller i
sine Levi's".
Betydningsforskydningen forklares med
associationen til lap/lapper (i tøjet).
Betydning 1: omhyggelig, mild, overbærende, lempelig.
"Dommeren tog hensyn til at hun havde 16 børn og gav en lemfældig
straf".
Betydning 2: skødesløs. "Myndighederne er mildt sagt
lemfældige, når de behandler asylansøgninger".
Betydning 1: et menneskes levealder, ca. 70 år. Her henvises
til Salmernes bog 90.10: "Vore livsdage er halvfjerdsindstyve år,
og kommer det højt, da firsindstyve".
Betydning 2: den
typiske tidsafstand mellem generationerne, nemlig omkring 30
år.
(Fra tysk "ûberhören")
Betydning 1: undlade at høre eller
lade som om man ikke hører - frivilligt eller ufrivilligt. "Jeg
overhørte hans tåbelige bemærkning" eller "Jeg overhørte
fuldstændig at vi blev kaldt ud til flyet".
Betydning 2: høre
noget (som ikke er henvendt til en selv). "Jeg overhørte deres
meget interessante samtale om ligtorneplastre".
En
sidebetydning er "at eksaminere". "Han blev overhørt i Ciceros
taler".
Betydning 1: ikke at lægge mærke til. "Jeg overså stavefejlen
i hans stil" (og gav ham derved en bedre karakter end han burde
have haft)
Betydning 2: ignorere. "Jeg overså stavefejlen i
hans jobansøgning" (jeg ville ikke kassere ham på forhånd på
grund af en banal skrivefejl".
Betydning 1: at blive færdig med noget ubehageligt. "Pyha, nu
er eksamen heldigvis overstået".
Betydning 2: at blive færdig
(neutralt). "Da vi havde overstået brylluppet, tog vi på
bryllupsrejse til Maldiverne".
(Fra græsk pathetikos, afledt af "pathos" = lidelse)
Betydning 1: højtidelig, følelsesladet, højstemt. "Han holdt en
patetisk tale for sin far".
Betydning 2: som vækker medynk på
en latterlig måde. "Det var patetisk at høre ham hyle og
jamre".
(Fra "rime", som rimer eller stemmer overens med
virkeligheden/fornuften)
Betydning 1: ganske god, passende
eller fornuftig, anstændig, retfærdig. "Vi fik en rimelig
rummelig aftale"
Betydning 2: temmelig, meget. "Han var
rimelig sur", "Det er rimelig endelige vilkår".
(Er i sig selv et ord af nyere dato (ca. 1963))
Betydning
1: (positivt) Man behersker 2 sprog næsten lige godt (bilingval).
"Det er svært at skaffe tosprogede lærere til folkeskolen".
Betydning 2: (negativt) Man har et andet hovedsprog end dansk.
"Det er et stigende problem med alle de tosprogede elever i
folkeskolen".
(Fra tysk "Weihrauch", vie-røg = hellig røg (som i vie-vand).
Oprindeligt brugtes ordet i denne helt håndgribelige betydning,
man bragte guld, myrrha og virak som offer til guderne.)
Betydning 1: ros, smiger, æresbevisninger. "Jeg er bange for at
al den virak vil stige ham til hovedet".
Betydning 2: postyr,
ballade. "Der var megen virak i kølvandet på Hafnia-skandalen".
"De smed tomater efter Nyrup men han tog virakken i stiv
arm".
Herunder er tilføjet nogle 'boblere'. Disse er ord, som har været bragt op, men hvor det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at få afklaret, om disse ord er dionymer, eller om der blot er tale om enkeltstående eksempler på sproglige fejl eller om en anden type "dobbelte ord", som ikke er egentlige dionymer.
(Fra græsk sagn om Herostratos, som i sin iver for at blive
berømt satte ild til Artemis-templet)
Betydning 1: som er
blevet berømt pga. dårlig karakter, ugerninger og lign. "Hans
herostratisk berømte bemærkning om at Danmark er for lille et
sprogområde til at have sin egen ballet".
Betydning 2: meget
berømt.
Betydning 1: in, populær, oppe i tiden (positivt)
Betydning 2: i søgelyset (neutralt - ordet kan anvendes
negativt).
Betydning 1: udskiftning af samfundsorden, fx fra socialistisk
til kapitalistisk
Betydning 2: nærmest synonym med
"regeringsskifte"
Ordets gyldighed som dionym har været
diskuteret, fordi der er tale om en glidende udvidelse af ordets
betydning snarere end om to modsatrettede betydninger.
(ES, PBN)