Hovedreglen er, at øer og øgrupper som er selvstændige eller har en vis selvstyrende status, har "i", mens øvrige øer og øgrupper i almindelighed har "på". Hovedreglen kan imidlertid ikke anvendes konsekvent, og i mange tilfælde kan både "i" og "på" bruges idet ønavnet kan associeres med både "det at være en ø eller øgruppe" og "det at være en administrativ enhed".
I overensstemmelse med hovedreglen hævdes ofte at brug af "på" i stedet for "i" kan virke fornærmende. Dette er formodentlig korrekt i tilfældet Grønland. I Grønland anvendes næsten udelukkende "i Grønland", mens begge former ses i Danmark. Anderledes kan "på" nok ikke i samme omfang genere islændingene, idet man på islandsk siger "á Íslandi". Omvendt bruger vi på dansk næsten altid "på Færøerne" selvom det på færøsk hedder "í Føroyum". Sprognævnet anser både "i" og "på" i forbindelse med Grønland og Island for korrekte.
Østater og øgrupper hvis navn står i flertal, har normalt "på": "på Færøerne", "på Maldiverne", "på Marshalløerne", "på Salomonøerne", "på Seychellerne" - dog ses ofte "i Filippinerne". Ved en del østater bruges langt oftest "på", selv om "i" ikke kan anses for ukorrekt: "på Malta", "på Cypern", "på Madagaskar", "på Jamaica", "på Mauritius", "på Barbados", "på Bahamas".
Enkelte gange anvendes på og i omtrent lige ofte: "på/i Cuba", "på/i Grenada", "på/i Sri Lanka", "på/i Tonga", "på/i Vanuatu". Ved Taiwan er "i" hyppigst, men "på" forekommer ikke sjældent. Det hedder oftest "i Irland" uanset om der tales om øen eller staten.
"På Haiti" er ligeså hyppig som "i Haiti", selv om Haiti kun udgør en del af en ø. "På New Zealand" kan bruges selv om New Zealand har to hovedøer, omend "i New Zealand" er hyppigst.
Østater og øgrupper som ved deres navn fremstår som stater, har ofte kun "i": "i Mikronesien", "i Indonesien".
Der er mange lokale ejendommeligheder: Man kan kun bo "i Nordsjælland" eller "på Midtsjælland". Derimod er der frit valg mellem at have hjemme "i Sydsjælland" eller "på Sydsjælland".
(TT)