Hovedreglen er at "sin" bruges til at referere til grundleddet (subjektet) i den aktuelle sætning hvis dette står i ental (singularis), og "hendes", "hans", "dens", "dets" eller "deres" bruges i alle andre tilfælde.
| [21] | Manden tog sin hat. (Mandens hat) |
| [22] | Manden tog hans hat. (En andens hat) |
| [23] | Træerne taber deres blade hvert efterår. ("Træerne" er grundled, men står i flertal (pluralis). Derfor "deres"). |
"Sin" skal referere til hele grundleddet, en del af det er ikke nok:
| [24] | Manden og hans familie kommer på besøg i dag. |
| [25] | Peter og børnene besøger hans familie i Vejle. |
"Sin" kan normalt ikke referere "ud af" sin sætning:
| [26] | Konen så at manden tog sin hat. (Altid mandens hat, aldrig konens). |
Men nogle konstruktioner - især hvis de udtrykker en form for handling - som formelt set ikke er sætninger, kan i denne forbindelse blive betragtet som en slags skjulte sætninger. I sådanne tilfælde kan formuleringen som regel let ændres så den skjulte sætning kommer frem som en rigtig sætning.
Der kan fx være tale om infinitiv-konstruktioner:
| [27] | Han bad sekretæren bede sin kone om at ringe til sin mand. |
Her er der skjulte sætninger på flere niveauer:
| [27.1] | Sekretæren skal bede ??? kone om at ringe til ??? mand. |
| [27.2] | Konen skal ringe til ??? mand. |
Derfor kan "sin kone" i eksempel 27 både betyde "hans kone" (referere til grundleddet i [27]) og "sekretærens kone" (referere til grundleddet i [27.1] . Og "sin mand" kan både betyde "hans mand" (referere til grundleddet i [27], "sekretærens mand" (referere til grundleddet i [27.1]) og "sin kones mand" (referere til grundleddet i [27.2]).
Her er et andet eksempel på en skjult sætning med "sin":
| [28] | een Nat saae hun [...] Havkongen, med sin Krone paa Hovedet (Fra H.C. Andersen: Den lille Havfrue). |
| [28.1] | Havkongen har sin krone på hovedet. |
(BJ)