1. Gruppenavn: dk.snak.mudderkastning 2. Beskrivelse: Udveksling af personlige fornaermelser 3. Fundats: Gruppen er beregnet til udveksling af hån og fornærmelser, samt omdirigering af tråde fra andre grupper, hvor man mere er gået efter manden end bolden. Det er kun tilladt at krydsposte mellem dk.snak.mudderkastning og andre dk grupper, hvis followups er omdirigeret til dk.snak.mudderkastning.Omdirigering sker ved at indsætte headeren Followup-To: dk.snak.mudderkastning samt teksten [ FUT: dk.snak.mudderkastning ] i starten af artiklen. 4. Begrundelse: Det sker at en diskussion i en dk gruppe når et punkt, hvor en af deltagerne indser at den nu snarere har karekter af et pesonlig opgør, end af en saglig diskussion indenfor gruppens fundats. Alligevel fortsætter diskussionen, da ingen af deltagerne ønsker at lade den anden få det sidste ord. I disse tilfælde kan det være nyttigt at omdirigere diskussionen til en anden gruppe. Hidtil er dk.snak ofte blevet brugt til dette formål, hvilket de faste brugere af den gruppe har været er stærkt utilfredse med. Af denne grund vil det være nyttigt med en dedikeret gruppe til formålet. Som yderligere begrundelse er der nogen mennesker der finder det fornøjeligt at komponere og svare på personlige fornærmelser. Hidtil har disse personer været tvunget til at bruge de almindelige grupper, hvor deres kunst sjældent er velkommen. Den foreslåede gruppe vil give dem et sted hvor de kan færdes blandt ligesindede, uden at genere de øvrige brugere. 5. Moderering: Ha! Øh, jeg mener nej. 6. Forslagsstillere: Per Abrahamsen 7. Forslagsprocedure: 01.02.98 - 21.02.98 Diskussion på dk.admin