1. Gruppenavn: dk.medier.tv 2. Beskrivelse: Emner i relation til tv-mediet, især indhold 3. Fundats: Gruppen skal give mulighed for at diskutere emner som lovgivning, program- og kanalindhold og andet branche- og fagrelateret stof. Dette inkluderer også tv-serier, men normalt ikke film, som hører under dk.kultur.film. Kun i begrænset omfang tekniske emner - deriblandt modtagning af satellit-tv - som normalt hører under en af dk.teknik-grupperne. Dog kan teknik-emner, som har indholdsmæssig betydning, finde plads i gruppen - f.eks. tv-formater (16:9 kontra 4:3). Der ønskes ikke reklamer i gruppen, og ingen køb og salg, som i stedet henvises til de relevante dk.marked-grupper. Binære filer henvises til dk.binaer. Normalt ønskes ikke annoncering af tv-udsendelser i gruppen, kun hvis tidligere aktivitet i gruppen viser en udbredt interesse for en sådan annoncering, kan det accepteres i begrænset omfang. Indlæg der kan tænkes at kunne ødelægge en film-/tvoplevelse for andre, skal markeres, så læserne kan blive advaret på forhånd om det ødelæggende (spoiler) i indlægget. En spoiler-advarsel kan gives med et [SPOILER] i subject-linien som sådan: - ---Eksempel--- [SPOILER] Slutningen på Romeo og Julie - ---Eksempel--- eller en passende advarsel i selve indlægget efterfulgt af en barriere bestånde af tomme linier således: - ---Eksempel--- ... Desuden synes jeg at slutningen i Romeo og Julie er meget sørgelig.. SPOILER <8-12 tomme linier> SPOILER Jeg græd da de døde... ... - ---Eksempel--- en ROT13-kodning eller en anden metode. Metoden skal dog være af en sådan karakter at den ikke kan misforstås. ROT13-kodning er en transponering af bogstaverne i alfabetet, 13 pladser til højre. A bliver til N, B bliver til O osv. De fleste newsreadere kan både kode og afkode ROT13. Kig i din manual for hvordan man gør i netop din newsreader, eller spørg i nyhedsgrupperne dk.edb.internet.software.mail+news eller dk.edb.internet.software.mail+news.outlook-express efter hjælp. 4. Begrundelse: Der har gennem lang tid været et ønske blandt brugere på dk.medie.radio om en tilsvarende gruppe for TV-mediet. Desuden er det ønskeligt med en gruppe dedikeret til emnet for at få flere indlæg samt at få disse samlet. 5. Moderering: Nej. 6. Forslagsstiller: Karsten Jensen, k-j@post6.tele.dk. Forslagsstiller til ændring: Christian Andersen, chran@chran.dk