1. Gruppenavn:
dk.marked.privat.telefon.mobil

2. Beskrivelse:
Privat handel med mobiltelefoner, udstyr og tilbehoer

3. Fundats:
Alle former for privat handel som beskrevet i beskrivelsen er tilladt,
med mindre der eksisterer en mere relevant undergruppe.

Det henstilles at man indleder subject-linien med følgende markering
af køb/salg/bytte:

K: hvis man ønsker at købe.
S: hvis man ønsker at sælge.
B: hvis man ønsker at bytte.

Hvis der er tale om andre former for handel bør dette også angives i
subject.

Frabedes:
Kommercielle annoncer. Kommerciel handel henvises til
dk.marked.kommerciel.*

Hvis man har anskaffet eller vil anskaffe varen med det formål at sælge
den videre, regnes det for kommerciel handel.

Dog tillades pris-kommentarer, hvis en vare annonceres til en højere
pris end samme vare i samme stand fra en kommerciel forhandler.

Gruppen er ikke beregnet til diskussion, brug fortrinsvis email hvis du
har kommentarer, spørgsmål eller ønsker at diskutere prisen.

Genopslag af samme indlæg bør begrænses. Som vejledning bør der gå
mindst en uge mellem hvert genopslag, og der bør højst være to
genopslag.

For at undgå støj, og sikre at man vælger den mest korrekte gruppe, må
indlæg ikke crosspostes til grupper uden for dk.marked.privat.*

4. Begrundelse:
Jeg synes efterhånden at dk.marked.privat.telefon er ved at være lidt
uoverskuelig.

F.eks. er der mange indlæg af typen " S:3210 ", det er efterhånden gået
op for selv mig, at der er tale om en mobiltelefon fra Nokia model
3210. Problemet er først når der kommer modeller/typebetegnelser som
jeg ikke kender, så er jeg nødt til at læse indlægget for at finde ud
af om det måske skulle være den vare jeg er interesseret i.

Eksisterende trafik:
Et udokumenteret gæt: Over 60% af indlæggene i dk.marked.privat.telefon
omhandler mobiltelefoner.

Forslag til navn:
dk.marked.privat.telefon.mobil

5. Moderering:
Nej.

6. Forslagsstiller:
Henrik Nielsen