1. Gruppenavn: dk.marked.privat.musik 2. Beskrivelse: Handel med musikudstyr, LP/CD baand - koncertbilletter 3. Fundats: Alle former for privat handel med musikudstyr og instrumenter, herunder grej til live og studiebrug. Desuden plader, bånd, CD'er samt koncertbilletter samt musikspecifik software. Det henstilles at man starter subjektlinien med følgende markering af køb/salg/bytte: K: hvis du ønsker at købe. S: hvis du ønsker at sælge. B: hvis du ønsker at bytte. Hvis der er tale om andre former for handel, bør dette også angives i subject. Opslag, henvisninger eller anden annoncering af salg, der foregår uden for gruppen, herunder online auktioner, f.eks. QXL og lignende er ikke tilladt. Gruppen er kun beregnet til annoncering, hvor salg gennemføres i gruppen. Det er tilladt at linke til egne/producentens hjemmesider for yderligere specifikationer. Ikke tilladt: Kommercielle annoncer. Disse henvises til dk.marked.kommerciel.* (Dog tillades pris-kommentarer, hvis en vare annonceres til en højere pris end samme vare i samme stand fra en kommerciel forhandler). Hvis du har anskaffet eller vil anskaffe varen med det formål at sælge den videre, regnes det for kommerciel handel. Frabedes: Annoncering af stjålne produkter - herunder piratkopier af software, data og musik. Sådanne annoncer vil som minimum kunne resultere i en klage til annoncørens udbyder. Gruppen er ikke beregnet til diskussion, brug fortrinsvis e-mail hvis du har kommentarer, spørgsmål eller ønsker at diskutere prisen. Genopslag af samme besked bør begrænses. Som vejledning bør der gå mindst en uge mellem hvert genopslag, og der bør højst være to genopslag. For at undgå støj og sikre at folk vælger den mest korrekte gruppe, må beskeder kun sendes til en enkelt gruppe. 4. Begrundelse: Der er taget hul på et dk.marked.* hierarki, i et forsøg på at adskille private og kommercielle opslag. 5. Moderering: Nej. 6. Forslagsstiller: Claus Tersgov nospamnews@tersgov.dk Godkendt af Styregruppen d. 22. april 2004.