1. Gruppenavn: dk.lokalsamfund.bornholm 2. Beskrivelse: Om Bornholm, bornholmere og alt andet om oeen. 3. Fundats: Et forum hvor bornholmere på øen, udenøsbornholmere og andet godtfolk kan diskutere øens nutid og fremtid og forskellige konkurser, fraflyningsproblemer mv. I øvrigt kan der annonceres begivenheder, job- og boligmuligheder på og udenfor øen etc. med relation til Bornholm og bornholmere. Gruppen kan være med til at vedligeholde og genskabe kontakter mellem bornholmere, der er rejst fra øen, ligesom at ikke-bornholmere får mulighed for at skabe bornholmske kontakter. 4. Begrundelse: Foreningen BAGlandet Bornholm har over 500 medlemmer, hvoraf en meget stor del er på internettet i kraft af, at de er studerende, og de har mange bånd mellem sig. Efterhånden er folk på Bornholm kommet godt med på internettet, og der er således også en del med interesse for øen, der kan fristes til at lære, hvad nyhedsgrupper kan bruges til. En nyhedsgruppe for bornholmere/Bornholm-interesserede eksisterer ikke i forvejen, og den skal være der, for at diskussionerne kan køre på et seriøst plan. Det hedder sig, at "Grupper frembringer ikke i sig selv diskussion; det er derfor ikke en god begrundelse, at emnet ikke diskuteres med den eksisterende struktur", men der skal være et samlingspunkt, for at bornholmere vil samle sig om gruppen. Senere kan andre lokalsamfund få deres område under dk.lokalsamfund. Foreningen BAGlandet Bornholm har overvejelser om at få sat sin egen server op med egne bornholmske nyhedsgrupper, men vi har pt. ikke råd. 5. Moderering: Nej 6. Forslagsstiller: Peter Andreas Harteg Formand for Foreningen BAGlandet Bornholm peter@harteg.dk formanden@baglandet.dk