1. Gruppenavn: dk.edb.system.unix [Gruppen erstatter dk.pcunix, som hermed nedlægges]. [Gruppen flyttes fra dk.edb.unix til dk.edb.system.unix]. 2. Beskrivelse: Diskussion, spoergsmaal og svar om Unix 3. Fundats: Gruppen skal være et forum for diskussion af emner relateret til Unix-operativsystemet i dets mange afskygninger, samt et forum hvor man kan stille spørgsmål og få råd om samme. Unix skal i denne sammenhæng forstås bredt, således såvel den ægte vare fra Bell Labs, BSD-varianter, kommercielle varianter som System V, Solaris, OSF-1, etc., gratis-versioner som Linux, FreeBSD, m.fl. Unix-lignende systemer som QNX falder også naturligt ind under gruppens emne. Standardiseringsarbejde relateret til Unix, f.eks. X/Open og POSIX, falder naturligt ind under gruppens emne. Det samme gør programmer, programmering og applikationer til Unix, i det omfang dette er Unix- specifikt. Generel diskussion af f.eks. Netscape eller C-programme- ring henvises til andre grupper. Diskussion af hardware er relevant i det omfang det gælder f.eks. kompatibilitet med en given Unix- variant eller udnyttelse af given hardware fra Unix-programmer. Gruppen kan bruges til annonceringer af møder, konferencer, udstil- linger og andre begivenheder i Unix-miljøet, ligesom referater af samme kan udsendes. Egentlig reklame for produkter henvises dog til andre grupper. Eftersom The X Window System er så nært forbundet med Unix, vil også spørgsmål og diskussion om dette falde ind under gruppens emne. Et væsentligt formål med gruppen er at give mulighed for at få råd og hjælp, for såvel nye som gamle Unix-brugere. Gruppen kan med fordel benyttes af de mange der eksperimentere med eller overvejer en af de mange gratis Unix-varianter til pc'er. Beskrivelser af erfaringer med Unix-systemer og løsninger er meget velkomne. Gruppen er *ikke* beregnet på 'mit OS er bedre end dit OS'-diskus- sioner. 4. Begrundelse: Dk.pcunix har eksisteret i nogen tid og har en begrænset, men stabil trafik. Gruppen er velfungerende. Gruppen bruges pt. især til spørgs- mål og svar om gratis-versioner af Unix til pc. Der synes således at at være et behov for en dansk Unix-nyhedsgruppe. dk.pcunix er et uheldigt navn, da det placerer en detail-gruppe på øverste niveau. Det er naturligt at have en sådan gruppe under dk.edb. Der forekommer ikke at være nogen grund til at begrænse grup- pen specielt til Unix til pc'er, hvorfor 'pc' stryges fra navnet. Da dk.pcunix efter oprettelse af dk.edb.unix ikke mere tjener noget formål, nedlægges den. 5. Moderering: Nej. 6. Forslagsstiller: Asbjørn Højmark (asho@ita.cph.dk) Lars P. Fischer (fischer@dina.kvl.dk)