1. Gruppenavn: dk.admin 2. Beskrivelse: dk.*-hierarkiets udvikling og opbygning 3. Fundats: dk.admin.* handler om dk.*-hierarkiet i almindelighed og om hvordan det gøres til et brugbart og levende hierarki. Hovedsageligt bruges dk.admin til debat om forslag til nye nyhedsgrupper efter modellen på http://usenet.dk/otd. Derudover kan gruppen også bruges til at afklare mere generelle og principielle problemstillinger i forhold til gruppeoprettelser, f.eks. 1. Hvordan afgør vi om nye grupper skal oprettes? 2. Hvordan finder vi ud af hvad nye grupper skal hedde? 3. Hvordan vurderer man bedst om en foreslået gruppe er levedygtig? 4. Er det smart at henvise handel til et selvstændig delhierarki? 5. Hvordan redder man en gruppe der plages af fejlpostninger? Debat om brug og misbrug af usenet henvises til dk.admin.netikette og dk.admin.netmisbrug, f.eks. 1. Bør man skrive sine indlæg i grupperne på en bestemt måde? (dk.admin.netikette) 2. Bør man fortælle andre hvordan de bør skrive deres indlæg? (dk.admin.netikette) 3. Bør man afrydde indlæg man synes er generende? (dk.admin.netmisbrug) Eksempler på emner der er *uønskede* i dk.admin er: * Tekniske problemer med at læse eller skrive i dk.*-grupperne. Det får man bedre hjælp til i dk.edb.internet.software. * Personlige skænderier er uønskede. Hvis man ikke kan lade være henvises man til dk.snak.mudderkastning eller direkte emails. * Indlæg i andet end ren tekst er uønskede. Det vil sige: ingen HTML, ingen vcards, ingen programmer, lyd- eller billedfiler, eller lignende. 4. Begrundelse: dk.admin er en af de ældste grupper i hierarkiet. Der har imidlertid aldrig været en fundats, men gruppen har traditionelt haft ovenstående indhold, dog har netikette-problematikken sidenhen fået egne grupper. 5. Moderering: Nej 6. Forslagsstillere: Henning Makholm Jens Tønnesen