usenet.dk

Information om de danske nyhedsgrupper

Skriv til Webmaster

Usenet.dk er webstedet hvor al relevant information om nyhedsgrupper er samlet specielt i forhold til de danske nyhedsgrupper.

Hvad enten du er ny på usenet eller allerede har en del års erfaring, så kan du her finde oplysninger af enhver art.

Introduktion til nyhedsgrupper

Er du nybegynder på usenet bør du straks starte med at kaste dig over den hurtige introduktion til denne spændende verden.

Netikette

Net-etiketten er en "Emma Gad's Takt og Tone for internetbrugere", og ikke - som mange fejlagtigt tror - et regelsæt man kan overholde eller ej. At overtræde den er ikke som at køre 130 på motorvejen, men som at klø sig bagi lige før man giver hånd. På disse sider kan du læse de uskrevne regler for god usenetopførsel.

De danske nyhedsgrupper

Her finder du en komplet liste over grupper i det danske nyhedsgruppehierarki med links til fundatser og eventuelle OSS'er. De danske nyhedsgrupper distribueres til samtlige danske internetudbydere og en hel del udenlandske.

Det er hierarkiets egne brugere, der foreslår nye grupper. Du kan skrive et Oplæg Til Diskussion (OTD) som skal indeholde en beskrivelse af formålet med nyhedsgruppen. Dette oplæg vil så blive diskuteret i nyhedsgruppen dk.admin.

Sådan oprettes nye grupper

infogruppen

Bag dette websted står en række usenetbrugere der har set det som deres fælles målsætning at forbedre informationen om nyhedsgrupper. Webpladsen er stillet til rådighed af denne kreds.

Rettet 2009.08.03
af BLH